6.000 kvadratmeter tag producerer strøm til hotel- og konferencecenter

Fuglesangcenterets nye tag skulle være med solceller og samtidig harmonere med den diagonale facadebeklædning. Derfor faldt valget på en tagkonstruktion, hvor solcellerne er integreret med diagonale tagplader, og som nu er Danmarks største tagintegrerede solcelleløsning.

Fuglesangcenteret er et firestjernet hotel- og konferencecenter, der ligger i Fredericia og ejes af Dansk Blindesamfund. Hotel- og konferencecenteret blev bygget i 1980’erne, hvor kvadratiske mørkegrå fibercement tagplader blev monteret diagonalt i sammen mønster på facader og tag. Efterhånden blev taget slidt ned, og udgifterne til vedligeholdelse steg i takt med, at tagpladerne gik i stykker. Derfor valgte Dansk Blindesamfund at udskifte taget, hvor særligt to krav var vigtige, da ISAGER Arkitekter fik opgaven: Der skulle være solceller på taget, og den originale, prisvindende arkitektur skulle respekteres. Arkitektonisk sammenhæng mellem solcelletag  og facade ”Vi havde forskellige løsninger, vi præsenterede for bygherre, deriblandt den traditionelle løsning, hvor solcellepaneler monteres oven på taget, og tagbaner af aluminium med solceller. Bygherre valgte løsningen, hvor tagpladerne Steni Protego integreres med solceller, der ligner tagpladerne, i tagkonstruktionen. Det var den mest æstetiske løsning,” forklarer projekteringsleder ved ISAGER Arkitekter, Søren Schaldemann Hansen. Solcellerne og Steni Protego er kvadratiske og har samme størrelse. Derfor var det muligt at montere tagplader og solceller i samme diagonale mønster, som var på det gamle tag, og derved bevare den originale arkitektur. 

 

”Taget ser imponerende ud. Det er kun, når solen står højt på himlen, at man fornemmer, at det ikke er den samme tagbeklædning, der dækker hele taget, fordi solcellerne får et mørkeblåligt skær. Ellers ser man det ikke. De andre solcelleløsninger havde ændret arkitekturen, men det har den integrerede løsning ikke,” siger Søren Schaldemann Hansen.

Tømrermester: Tagplader og solceller var nemme at montere Tømrervirksomheden R.A. Ussing & Søn har lagt det nye tag i storentreprise. Projektet har været delt i fem etaper af hensyn til Fuglesangcenterets brugere og for løbende at kunne optimere monteringsarbejdet fra etape til etape.
”Da vi begyndte første etape, var en konsulent fra Steni forbi og forklarede det sjak, der skulle montere det nye tag, hvordan de skulle begynde. Det var en service, vi var glade for, og som Steni selv foreslog, da Steni Protego og solceller var nye produkter for os,” forklarer Nicolai Ussing, tømrermester i R.A. Ussing & Søn, og tilføjer:

”Da vi først havde lagt et par kvadratmeter, kørte det derud af, fordi det er nemt at montere.” Nicolai Ussing forklarer, at tagpadernes holdbarhed, størrelse og vægt har været en medvirkende årsag til at monteringsarbejdet er gået godt: ”Steni Protego er et meget holdbart produkt. Vi har ikke haft en eneste plade, der er knækket, når vi har skåret dem til, hvilket vi ellers kan opleve med fibercementprodukter. Vi har kunnet gå rundt på tagpladerne uden hensyn til, hvor vi træder, fordi de kan bære vores vægt. Samtidig er pladerne nemme at håndtere og bære rundt på, fordi de ikke er store,
og fordi de ikke vejer ret meget.”

Bygherre: Dansk Blindesamfund
Rådgiver: ISAGER Arkitekter
Tømrer: R.A. Ussing & Søn A/S
Tagplader: Steni Protego 595 mm x 595 mm
M2: 6.000 m2, hvoraf 1.600 m2 består af solceller

Tagpladerne og solcellerne har samme sorte
matte farve og har begge størrelsen 595 mm x
595 mm. Solcellestrengene er sorte og ligner
derfor Stenis tagplader.

Danmarks største tagintegrerede solcelleløsning R.A. Ussing & Søns tømrer har lagt både tagplader og solceller på det 6.000 kvadratmeter store tag, som indtil videre er Danmarks største tagintegrerede solcelleløsning. En del af monteringsarbejdet bestod af at klipse solcellernes ledninger sammen. Derefter har en elektriker, der gik på byggepladsen samtidig med tømrerne, ført ledningerne videre. I monteringsprocessen fik R.A. Ussing & Søn værdifulde erfaringer, som Nicolai Ussing gerne deler med andre, der skal montere Steni Protego sammen med solceller:
”Det afgørende for at sikre et godt flow i monteringsprocessen er, at kommunikationsvejen mellem tømrerne og elektrikerne er kort. Kommunikationen skal ikke igennem en byggeleder, da det forsinker processen. Det har været et spændende og lærerigt byggeri for os, og i dag står vi med en rigtig flot tagflade, hvor solcellerne er integreret.”