Erhvervskollegiet i Roskilde

Det var udsigten til lang levetid, der gjorde, at valget faldt på Steni til at levere 2.300 kvadratmeter tagplader til tagrenoveringen af Erhvervskollegiet i Roskilde.

Det oprindelige bølgeeternittag på Erhvervskollegiets fire boligblokke havde uden tvivl set bedre dage. Med årene havde vejr og vind slidt overfladebehandlingen af tagpladerne, som efterhånden begyndte at skalle og smuldre. I flere tilfælde var tagpladerne sågar blevet så nedslidte, at de blæste af konstruktionen og ned i gården. Derfor var tiden inde til fornyelse.

 - De oprindelige bølgeeternitplader havde ikke holdt i mere end 14 år. Det er selvsagt ikke holdbart at skifte tag i tide og utide, og derfor var vi fast besluttede på at finde et nyt tag med betydelig længere levetid. Vi har tidligere benyttet Stenis facadeplader i andre projekter og ved af erfaring, at løftet om lang levetid holdes. Derfor tøvede vi ikke med at vælge Steni som leverandør af tagplader til Erhvervskollegiet, siger bygherrer Jens Poulsen fra Boligselskabet Sjælland.

Totaløkonomiske fordele
Steni Protego tagpladerne er fremstillet af glasfiberarmeret polymerkomposit med en glat akryloverflade, hvilket gør dem særdeles slagfaste og derfor særligt modstålige over for slitage. De kan ligeledes modstå skidt og snavs, og dette sikrer dem en forventet levetid på mere end 60 år med  minimal vedligeholdelse.

FAKTA

Bygherre: Boligselskabet Sjælland Rådgiver: Schou Birkendorf Arkitekter, Holbæk Entreprenør: PNP BYG, Rødovre Byggeperiode: 18. september 2014 – 05. december 2014 Tagplader: Steni Protego

Et let udtryk
Også rent designmæssigt har der været fornuft i at vælge Steni Protego.

- Hvor bølgeeternitpladerne stak adskillige centimeter op i højden, er Stenis tagplader plane og dermed betydeligt tyndere. Derfor bidrager de med en særlig lethed til tagkonstruktionen, siger Jens Tolstrup.
 
For at understrege denne lethed har man valgt tagpladerne i en lysegrå nuance, som virker mindre trykkende end den sorte farve, som de oprindelige bølgeeternitplader havde. Man har ligeledes valgt at lægge tagpladerne diagonalt, hvilket giver et levende overfladeudtryk, hvilket heller ikke var muligt at opnå med bølgeeternitpladerne.

Ingen ændringer
Tagrenoveringen startede i september 2014 og blev afsluttet tre måneder senere. Alt er forløbet smertefrit, og takket være tagpladernes lethed har det ikke været nødvendigt at foretage ændringer i tagkonstruktionen, for at få den til at bære det nye tag.

- Vi blev dog nødt til at lave rygninger som en tilpasset zinkløsning, da Steni ikke havde en brugbar standardløsning, der kunne leveres tidsnok og inden for budgettet, siger entreprenør Peter Kubel fra PNP. Alt i alt mener han dog, at tagpladerne har været nemme at håndtere, og han er godt tilfreds med det endelige resultat.